SUPERVISION
Supervision er et fagligt dialog- og refleksionsrum, hvor du som supervisand får mulighed for at blive klogere på dig selv som fagperson og blive klogere på dit selv i forhold til dit arbejde.
Supervision har som formål at hjælpe med at udvikle den enkelte eller gruppens refleksionsniveau og handlekompetence i forhold til den kerneopgave, du er ansat skal løses. Supervision er således en professionel samtale, hvor man arbejder med at udvikle faglighed, højne trivslen og sikre professionelle arbejdsfællesskaber.
​
I supervision arbejder vi således med:
​
-
At styrke faglig og personlig kompetenceudvikling både individuelt og i gruppen
-
At hjælpe i de aktuelle konkrete sager og dilemmaer du/I står i og styrke handlekompetence
-
At bidrage med kvalitet og trivsel i arbejdet og i arbejdsgruppen.
​
Ved opstarten af et supervisionsforløb sætter vi en ramme og laver vi sammen aftaler om, hvordan gruppen eller den individuelle supervisand gerne vil bruge refleksionsrummet. Denne ramme omhandler aftaler om gensidig fortrolighed, hvad der kan arbejdes med i supervisionen og hvordan der kan arbejdes med det. Rammerne omkring supervisionen har til formål at sikre, at det er et trygt rum, hvor supervisanden eller gruppen kan tage de ting op, som de er nysgerrige på og kan være trygge ved, at deres supervisionsmateriale bliver behandlet på en respektfuld måde.
​
​
Indhold i supervision:
​
I supervisionen kan det både være fortid, nutid og fremtid der arbejdes med.
Det vil sige, at det både kan være situationer der er sket tidligere og som man gerne vil blive klogere på, for fremadrettet at kunne bruge denne viden i nye situationer.
Det kan være her og nu, du står i en situation, hvor du gerne vil have supervision på, hvordan du bedst muligt håndterer situationen.
Eller det kan være en fremtidig forestående situation, som du gerne vil blive klogere på og forberede dig på at skulle stå i.
Ligeledes kan supervisionen både fokusere på ting der opleves svære og komplicerede men lige så vel på situationer, hvor noget lykkedes godt. Vi lærer både af det svære og der, hvor vi laver fejl, men vi lærer lige så meget af at kigge på de situationer, hvor vi lykkes og undersøge, hvad det var der gjorde, at vi lykkedes.
​
I supervisionen kan vi både arbejde med sags-supervision, tema-supervision og den personlige-supervision. Hvilken form for supervision du eller I ønsker, er selvfølgelig noget vi finder ud af i fællesskab og aftaler.
​
Sags-supervision er der, hvor vi drøfter helt konkrete sager og problemstillinger og hvor supervisanden ønsker at blive klogere på en bestemt problematik og ofte gerne vil kunne gå fra supervisionen med konkrete ide til handling.
I den personlige supervision ønsker supervisanden ofte at blive klogere på sig selv i forhold til en bestemt problemstilling eller arbejdsrelation. Det er ikke terapi og det er ikke den private del af personen vi kigger på, men vi undersøger hvordan supervisanden forholder sig til og påvirkes af sagen og supervisanden bliver derved klogere på sig selv som fagperson.
I tema-supervision er det ofte en gruppe, der ønsker at have en fælles drøftelse og refleksion omkring et fælles valgt tema, som optager dem. Det kan eksempelvis være konflikthåndtering, konstruktiv kommunikation, særlige brugere/klienter som opleves svære at håndtere eller lignende.
​
Det vil sige, at i det supervisionsforum jeg som supervisor sætter rammen for, har du/I mulighed for at få en dybere indsigt i det du laver og der igennem blive endnu bedre til dit arbejde.
​
Supervision kan foregå både individuelt og i gruppe og retter sig både til ledere og medarbejdere.
Supervisionen kan både være for mennesker af samme faggruppe eller for tværfaglige faggrupper, der arbejder sammen.
Jeg tilbyder også supervision for psykologer på vej mod autorisation.
Rammerne for et supervisionsforløb aftales altid med udgangspunkt i konkrete behov og de muligheder, der er tilstede.
En supervisionsgruppe består typisk af 2-8 personer, som mødes i 2-3 timers varighed alt efter behov.
