“Medarbejderne i Udenrigsministeriets reception havde udtrykt ønske om styrkelse af deres kommunikative evner i forhold til at håndtere vanskelige og krævende kunder. Medarbejderne følte, at de ofte kom til kort over for kunder, som ikke fik opfyldt deres ønske om adgang til ministeriet, eller blot at få Ministeren i tale. Langt de fleste af denne type ”kunder” tager ikke et nej for et nej, og medarbejderne oplevede derfor ofte frustration over ikke altid at kunne håndtere situationen på tilfredsstillende måde.

Jeg havde kontakt til flere konsulenter. Valget faldt naturligt på Pia Frahm grundet hendes oprigtige interesse i opgaven og ikke mindst grundige research.

Vi endte ud med et 1 dags seminar i ”Kommunikation og konflikthåndtering”. Der var usædvanlig positiv feedback på seminaret, og det blev besluttet at lade Serviceenhedens øvrige medarbejde få samme gode oplevelse. Der blev afviklet i alt 4 seminarer med fokus på kommunikation og i hvert tilfælde tilpasset målgruppen.

Udenrigsministeriets servicemedarbejdere har tidligere været på diverse kurser i service, samarbejde og kommunikation, men aldrig før har der været en så enslydende positiv tilbagemelding.”

Har i brug for bistand til et forløb omkring kommunikation kan jeg uden forbehold anbefale Pia Frahm. Hun er professionel, observerer, lytter og sætter sig grundigt ind i ønsker og behov. På dagen forstår hun at inddrage deltagerne og gøre kurset/seminaret relevant, interessant og vedkommende.

Kurt Ljungberg
chef for sikkerhed og service
Udenrigsministeriet