En succesfuld leder har ikke kun faglig, teoretisk og praktisk viden om ledelse. En succesfuld leder kender sig selv som menneske og som leder og forstår derfor, hvornår og hvorfor det lykkes at være en kompetent leder, men også hvornår det ikke lykkes.

Formålet med lederudvikling er at kvalificere ledere til:

  • at skabe resultater med deres team.
  • at skabe udvikling og vækst i deres team og deres organisation.
  • bedre og mere kompetent personaleledelse.
  • at styrke selvindsigt, personlig ledelsesstil samt ledelsespræferencer.
  • at arbejde aktivt med faglige og personlige udfordringer.

Lederudvikling henvender sig både til nye ledere i deres første lederjob, og til mere erfarne ledere, der ønsker at arbejde med specifikke aspekter af deres lederrolle.

Alt efter om det er en eller flere ledere, I ønsker et forløb for, så tilrettelægger vi den bedste løsning sammen – både hvad angår omfang og indhold. Ethvert lederudviklingsforløb aftales altid individuelt ud fra de ønsker, behov og muligheder, der er til stede netop hos jer.

I et lederudviklingsforløb indgår ofte:

  • Personlighedstest med særlig henblik på afdækning af ledelseskompetencer (se Hogan-test som er beskrevet under Erhvervspsykologiske test).
  • Forløb med individuelle coachingsamtaler.
  • Undervisning og kursusdage, hvor der arbejdes med nogle af de grundlæggende temaer i ledelse.

Forud for et lederudviklingsforløb vil vi altid tage en snak om, hvem du er som leder, hvad dine behov er, og hvad du ønsker af et udviklingsforløb. Derefter tilretter vi den form for lederudvikling, der harmonerer bedst med netop dig.