Myndighederne beder os alle om at gøre hvad vi kan for at sinke spredningen af Coronavirus og Dansk Psykologforening har anmodet alle psykologer om, at vi er ekstra opmærksomme, fordi vi møder så mange mennesker hver dag og sidder i samtaler i længere tid ad gangen.

Selvom vi føler os friske, ved vi ikke, om vi raske smittebærere, så vi skal passe godt på hinanden.

Så jeg holder åbent som jeg plejer, og har stadig fysiske møder inde på mit kontor, men tager en uge ad gangen og følger med i, hvad myndighederne anbefaler. Så samtaler kan muligvis overgå til at foregå enten telefonisk eller via video-konsultation igen, ligesom det gjorde i foråret.

Jeg har brugt videokonsultation i mange år, når folk af geografiske eller andre grunde ikke har kunnet møde op og selvom det er noget andet end at sidde fysisk sammen, fungerer det rigtig godt og folk oplever at få lige så brugbare samtaler på den måde.

Jeg bruger et krypteret program, som er GDPR godkendt og overholder alle regler i forhold til persondata lovgivningen.

Tidsrammerne, prisen og afbudsreglerne er ellers de samme, som ved fysisk fremmøde.

Så pas godt på jer selv og hinanden derude og ring eller skriv, hvis du har brug for at lave en aftale.

Vi ses.

Pia